Nyheder / Nyheder 2020

Nyheder 2020

21 september 2020

DM-2 - Sydhavsrally


SEJRENS SØDME

, lå ellers lige på tungen, farten var der, der var en 14 sekunders føring i klassen, alt spillede, MEN SÅ, på SS5/af ialt 8 prøver der ’faldt’ et baghjul af. Et baghjulsleje defekt uden nogen form for advarsel, og Jesper og Arly kørte industriprøven færdig med højre baghjul næsten brækket af.
DERMED NUL POINT for andet DM løb i streg for Bisted Motorsport, og måden hvorpå det sket ærgrede Jesper ekstra meget til DM2/Sydhavs Rally på Falster.

JESPER FORTÆLLER

,”prøverne var af hurtig karakter, men vi fik et godt flow i kørslen, og der var ro i kabinen på SS5, da så uheldet indtraf, jeg tænkte straks _ HVAD NU _ men det er bare rally når sporten viser sin værste og mest onde side, lige nu er jeg skuffet og træt af det hele, de to resterende DM løb bliver måske uden vores deltagelse, løbet er jo kørt, både i klassen og Dansk Super Rally”.

Bisted Motorsport mødte op til DM2 med en klargjort bil teamets Ford Fiesta Super 2000, og note kørslen forløb planmæssigt. Der var den ’rigtige’ ro i teamet, og efter SS4 var føringen i klassen på små 14 sekunder. Men alt dette blev ligegyldigt på løbets femte hastighedsprøve, EXIT fra DM2 og måske fra DM 2020.
 
 
 
 
**********************************************************************************************************
 
15 september 2020
 
BISTED MOTORSPORT MELDER SIG KLAR TIL DM2

, Sydhavsrally i den kommende weekend, med Nykøbing Falster Hallen som rallyets base, herfra skal der køres 8 prøver, og der er indlagt 3x service i løbet.
Bilen, Ford Fiesta Super 2000 er klar til opgaven, fejlen fra DM1 er fundet og udbedret, og fejlen skyldes blandt andet for høj varme udvikling.
KABINENS
, første og andenkører, Jesper Bisted og Arly Larsen er klar til opgaven, og prøverne bliver nok markant anderledes end til DM1, men dejligt med variation af prøverne.
JESPER
, ”til Sydhavs Rallyet skal vi nok regne med prøver med mere topspeed, og måske også uden kantmarkeringerne, hermed er angrebet på hver hastighedsprøve lidt anderledes når de hurtige sving skal forceres i kombinationen asfalt, jord og græs, men det er bare udfordringen ved at køre rally, så fedt”.
Første bil starter på den første hastighedsprøve klokken 12.32 lørdag den 19. september, og Bisted Motorsport kan godt regne med at de først startende biler allerede har skåret godt ind i svingene, og efter exit fra DM1 er det vigtigt at gennemføre og få point her til DM2.
Sol, sensommer og rally er en god kombination, og de hurtige asfaltveje omkring Nykøbing bliver altså en ny udfordring for de danske rallykørere, i en tæt presset rallykalender grundet Covid19, hvor weekendens løb er anden afdeling, og hvor de to sidste afdelinger køres i det jyske.

FØLG løbet, næsten som at være der selv på

www.rallyresult.dk

Bisted Motorsport kan følges vi linkene
https://www.facebook.com/groups/112874152083563/

www.bistedmotorsport.dk 
 
 
 
******************************************************************************************************
 
08 september 2020

BISTED MOTORSPORT EXIT FRA DM1

OG så træls, når klassesejren lå lige til højrebenet trods et stærkt felt og en stærk klasse, så vurderede Jesper Bisted at han sammen med sin codriver Arly Larsen lå lunt i svinget til en klassesejr til Cimbern Rallyet i det nordlige Tyskland.
Der skulle køres tre prøver af spitzen klasse (6 prøver i alt), og vejrliget lagde op til et udfordrende rally, skiftevis våd og tør vej på samme prøve.
Teamets Ford Fiesta Super 2000 var klar, parat start ready, men på SS1 skulle Jesper lige finde bidet i asfalten og troen på at bilen kunne ’hænge’ i asfalten, når der skulle bremse og drejes med ’konsekvens’. AT holde klar til prøve med slicks dæk og våd vej, det kræver sin mand.
På prøve 2 gik det bedre, rytmen kom, og tiden var bedst blandt danskerne.
Prøve tre var kongeprøven på 28 kilometer, men på denne prøve blev det exit fra denne første afdeling, en kardan ville ikke mere, og selvom bilen er gennemgået på kryds og tværs så sker dette indimellem i rally, rally er verdens fedeste sport, men når dette sker så er den lidt træls.
Der var ellers lige kommet fart i bilen, men pludselig var der kun træk på forhjulene , og kardanen (forbindelsen til bagtøjet) hang og det var uforsvarligt at køre videre, da den bankede ind mod benzintanken.
Men op på hesten igen, DM2 er om kun fjorten dage, og der er Bisted Motorsport slevfølgelig at finde på startlisten, mere herom senere.
 
 
 
******************************************************************************************************
 
03. september 2020

SÅ ER DET ON FIRE

  , så sker det, 1. afdeling af det danske mesterskab i rally, ADAC Cimbern Rally skal køres nu på lørdag.

_ OG på den imponerende startliste med op mod 140 startende biler, heraf cirka 70 fra Danmark, så skal speederpedalen aktivers på ON og bremsepedalen på OFF på den Ford Fiesta Super 2000 som Bisted Motorsport deltager med.

PRØVERNE bliver tre forskellige som skal køres to gange hver, og prøvernes udformning fås simpelthen ikke bedre _ de nordtyske veje som bliver benyttet til rallyet kræver omhyggelig notekørsel, for svingenes forskellighed er stor, og kun med de rigtige noter kan første og andenkører finde flowet i kørslen og dermed holde den højeste mulige kadence gennem prøverne.

JESPER BISTED

,” prøvernes sværhedsgrad er det ypperste der fås på vore breddegrader nær Danmark, de har flere forskellige vejstykker at bruge, så spændende hvilke prøver vi skal køre, men lige meget hvad, vi skal være klar fra første meter og det er vi!”

”Jeg håber at bilen kører som på skinner, så jeg kan bruge koncentrationen på at lytte efter noterne, og placerer bilen rigtigt i hvert et sving.”

Jesper Bisted/Arly Larsen sidder i ’maskinrummet’ på den 300 hestes Ford Fiesta, og den lange udsættelse af DM sæsonen grundet Corona gør at alle vel lige skal føle sig frem.

DM feltet har aldrig været stærkere og bedre, og Jesper Bisteds grundform har aldrig været bedre, men i sport går dygtighed og held nogle gange hånd i hånd, men teamet er 100 klar og fokuseret på opgaven, nemlig at være med der hvor det er sjovt, i toppen af dansk rally.

Løbet vil selvfølgelig blive anderledes grundet Corna restriktionerne, men alle er klar til at skulle i gear igen, og Jesper Bisted er klar med seks gear og flad sål.

Covid19 restriktionerne gør blandet andet at løbet bliver uden tilskuere, men det er en af priserne for at sæsonen endelig kan komme i gang.
 
 ******************************************************************************************************
 
15. august 2020

BISTED MOTORSPORT I GEAR

 
, test gear om ikke andet, da DM Rally sæsonen endnu ikke er startet op, så udnyttede Bisted Motorsport tiden op til 1. afdeling af DM til en rallytest, arrangeret af GMK og med base ved Motorsports Centret ved Korskroen, syd for Korskroen lå prøven, en hurtig gennemgående asfalt prøve, som kunne køres igen og igen.
Vejret var varmt, med varmt på, og på denne vanvittige varme dag havde Jesper Bisted allieret sig med Bo Mølgaard som codriver, en dreven rotte i faget.
Prøve var af hurtig karakter, og varmen krævede hårde dæk, men de lå hjemme på værkstedet, men det var også mest en funktionstest af bil og mandskab.
Grundet de bløde dæk, så var det svært at finde og optimere bremsepunkterne, men bilen kørte som et urværk, og efter en del ture, så blev bilen sat på traileren, GPS’en sat mod hjemmeadressen, hvor bilen skal tjekkes op og gennemgåes inden første DM i rally, lørdag den 5. september hvor 140 rallybiler er tilmeldt – Cimbern Rallye.